Viser opslag med etiketten Leder_a. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Leder_a. Vis alle opslag

Vejen

Meditativ fordybelse i Johannesevangeliet
Lene Højholt. Borgens Forlag 2006. 350 sider illustreret (22.6)

'Den skjulte vejledning i evangeliet findes ved at tolke de enkelte fortællinger som billeder af trin på den trosvej, Disciplene måtte følge for at nå til mødet med Gud. Jesus åbenharede denne vej for dem, mens han førte dem ad den.'
'VEJEN kan læses som en beskrivelse af den kristne trosvej, og den kan anvendes som vejledning og inspiration i en personlig trosfordybelse.'  (Uddrag af bagsidetekst)

Boganmeldelse:
Da jeg læste Lene Højholts bog ”Vejen”, var det som at læse min egen livshistorie.
Mit eget livs kampe og gaver spejles i bogen i Jesu liv, og det har været med til at give mig en dybere erkendelse og indsigt i min egen trosvandring. Bogen har været med til at åbne evangeliet for mig på en helt ny måde. IMB
___________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk 

Ansigtets gåde

Om at finde identitet i de bibelske fortællinger
Ele Bonde, Boedal forlag 2010, 191 sider

Hvad ser mennesket, når det spejler sit ansigt i Guds?
Hvordan er det i det hele taget muligt for os at finde vores identitet, vores eget ansigt? 

Ele Bondes baggrund er bl.a. arbejde med bibliodrama.
I bogen her gennemgås udvalgte bibeltekster, der tolkes med henblik på identitetsdannelse.
Bogen er beundringsværdig stramt komponeret, men også personlig:
"Jeg havde lovet Gud at elske livet" 

_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Bind en bøn

Af: Hanne Bohr. 29 s. Illustreret. Religionspædagogisk Forlag 2008. (22.6)
Om symboler, farver, perler, tal og hemmeligheder - og om at bede Fadervor
------------------
Anmeldelse: Hæftet giver opskrift på at binde et 'Fadervorbånd', som flettes af tre snore og bindes med 7 knuder - eller perler - svarende til de 7 bønner i Fadervor.
Arbejdsmåden er udviklet i forbindelse med konfirmandundervisning, men kan ganske givet finde en bredere anvendelse.
Illustrationerne er fine og hele hæftet er meget æstetisk indbydende.
Instruktionerne om at binde Fadervorbånd og at bruge det til personlig bøn kan - i lighed med Kristuskransen - ses som endnu en måde at generobre brugen af bedekranse i Folkekirken.

Anbefales: Bind en bøn kan bruges som vej til kristen praksis & formidling. Hæftet kan bruges af både unge og voksne, og praktikken med at flette og binde et Fadervorbånd kan inddrage også ret små børn og evt. bidrage til indlæring af Fadervor. Bønnen forener mennesker i alle aldre. Også en økumenisk mulighed; Fadervor har alle kristne fælles.
_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Bibelen og dens bøger

Af Bent Noack. Collager: Birte Dietz. Politikens Forlag, 1966. 168 s., ill. (22)
Pragtfulde billed-collager i stof og gode introduktioner til samtlige bøger i Bibelen.
_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Taizé sange

DET GAMLE TAIZEHÆFTE:

Sange og bønner fra Taizé
Komponist: Jacques Berthier (1923-1994)
Forlag: Kirkefondet, 1998 (Udsolgt fra forlaget) 56 s. (78.652)

Form: bønner. Dansk, engelsk, tysk, fransk, spansk, katalansk og latinsk sangtekst. Øvrig tekst på dansk.
Sange for blandet kor a cappella med becifring og for 2 lige stemmer med becifring.

Tekstafsnit: En præsentation af Taizé ; Om forberedelse af gudstjeneste ; Bibelske salmer ; Lyssang ; Bibelske læsninger ; Stilhed ; Forbønner ; Afsluttende bønner ; Bøn omkring korset og fejring af opstandelsen

Sange: Alle himle jubler : kanon ; Benedictus : kanon ; Bleibet hier = Bliv og våg ; Bliv dog med din nåde ; Dér, hvor der er hjælp ; Det er godt at stole på Herren ; Dig tilbeder vi, Kristus ; Dit ord er lys for min fod ; Fryd dig, min sjæl : kanon ; Giv vore hjerter fred : kanon ; Halleluja 2 ; Halleluja 7 ; Halleluja 11 ; Helligt er Gud Herrens navn ; Herre, vi tilbeder dig ; Herren er virk'lig opstanden : kanon ; I min Gud ; I mørket ; Jesus, Guds søn ; Jordens mørke ; Kom, Gud skaberånd : kanon ; Kom til os, Gud Helligånd ; Kyrie 1 ; Kyrie 10 ; Kyrie 12 ; Kyrie 13 ; Lov og pris : gloriakanon ; Lovpris Gud Herrens navn ; Lovpris Gud, min sjæl ; Læg al din uro ; Løft jeres øjne ; Midt i vor dunkle nat ; Mit hjerte finder fred ; Nu lader du din tjener gå ; O Gud, hør min bøn ; O, Herre Kristus, vi tilbeder dit kors ; O Kristus, Herre Jesus ; Skænk os din nåde : kanon ; Syng af fryd for Herren : kanon ; Syng en lovsang for Gud ; Syng højt, min sjæl ; Syng lovsang, hele jorden ; Tak vor Herre ; Tænd din kærligheds flamme ; Vent kun på Gud ; Vor Guds barmhjertighed ; Ære og pris : gloriakanon ; Ånden fra Jesus Kristus ; Syng af fryd for Herren : kanon



DET NYE TAIZEHÆFTE: Syng lovsang hele jorden

Syng lovsang hele jorden. Forlag: Kirkefondet 2008.
Hæftet indeholder 122 sange fra Taizé inklusiv en række nye oversættelser, altså væsentlig flere end i det første danske hæfte, som det afløser. Med enkelte undtagelser er alle det gamle hæftes sange også med i det nye hæfte.

Et udvalg af sange er udgivet på CD fra http://www.laudate.dk/

Taizé sangene er en hovedbestanddel af de særlige andagtsformer med udspring i Taizé. Foruden korte læsninger af bibeltekster og bønner indgår også en periode med stilhed.

_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Taizé sange på dansk CD


Taize-cd fra Økumenisk Ungdom
CD-en
Syng lovsang hele jorden kan købes fra www.laudate.dk

CD-en rummer 17 sange på dansk, alle med i det nye sanghæfte fra 2008 af samme navn.
Du kan høre dele af CD'en på hjemmesiden.

For mere avancerede sangere og musikere findes der et antal arrangementer med solo-sang, som kan lægges ind over korsangen og ligeledes noder til forskellige ekstra instrument-stemmer.

_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Retræte - håndbog


Grønne enge - stille vand - en håndbog for retræteledere Økumenisk Center, 2003.

Håndbogen er en samlemappe til A5-papir format. Udgivet af en arbejdsgruppe under Skovhusgruppen / Økumenisk Center.

Bogen blev planlagt som støtte til nye og vordende retræteledere. Siden bogen udkom, har det vist sig, at den kan bruges også af en bredere kreds.

Grønne enge - stille vand - en håndbog for retræteledere Og for alle, som interesserer sig for bøn og retræte!
"Grønne enge – stille vand" blev planlagt og lanceret i begyndelsen af 2003 af en arbejdsgruppe under Skovhusgruppen som en støtte især til nye og vordende retræteledere. Siden bogen udkom, har tilbagemeldinger vist, at den kan bruges med glæde af en langt bredere kreds.

Håndbogen kan bestilles fra http://www.retraetehus.dk/enge.htm

_____________________________________
Siden refererer til:
www.kristenmeditation.dk

Fra læsning til meditation


At finde hjælp til kristen meditation
er formålet med disse litteraturlister.
Alle de nævnte bøger mm. har været til glæde eller opbyggelse for én eller flere af listernes redaktører, så de anbefales med både en faglig og personlig baggrund.

Brugen af a, b og c efter etiketterne Erfarne, Kirke-vant, Til børn, Til unge, Leder
er ment som en graduering af sværhedsgrad, erfaring og alderstrin - samt modenhed, uddannelsesniveau og motivation.

Inddelingen er skønsmæssig, og vi opfordrer nysgerrige til også at kigge under andre etiketter; for spirituel litteratur, når den er bedst, kan have en uventet stor spredning i målgrupperne.
F.eks. vil nogle af de bedste børnebøger være brugbare for voksne Erfarne c.

Koden i parentes - f.eks.: (22.01) - er folkebibliotekernes klassifikation, der viser hvor bogen står på hylderne. - Spørg bibliotekarerne for at finde, evt. bestille, bøgerne.

Udenfor etiket henviser primært til multimedie-materialer af enhver art, men også til udpræget tværgående litteratur.

God læsning og god meditation!

Læsning er ikke meditation. Hvis du vil meditere skal du gå i gang med at meditere.
Man kan læse om meditation i årevis uden at meditere. Måske for at finde den 'rigtige' metode. Men hvis du har læst mere end tre bøger om meditation og endnu ikke er kommet i gang med at meditere, så vil jeg som meditationslærer anbefale at du udsætter yderligere læsning til du har etableret en regelmæssig bøns- eller meditatonspraksis. For det væsentligste i bøger om meditation kan kun tilegnes gennem personlig praksis.
Hvis du vil have en kort vejledning til at komme i gang med at meditere, kan du se Luthers anvisning: Bøn - Meditaton - Anfægtelse

God meditation og god læsning!

Forslag til nye bøger og multimedie-materialer til litteraturlisten er velkomne.
Send din motiverede anbefaling / anmeldelse til holgermadsen@kristenmeditation.dk

Venlig hilsen,
Holger Madsen
meditationslærer
www.paaherrensmark.dk