Kristelig mystik
Kristelig mystik. Udvalg, indledning og oversættelse ved Aage Marcus. Forlag: Gyldendal 1953 / 1973. 150 s. (20.8)
Korte udvalgte tekster fra en bred vifte af nogle af kendte kristne mystikere.
Teksterne er stedvist fuldstændig uforståelige, og alligevel udfordrende på et dybt spirituelt plan. Flere af mystikerne udtrykker selv umuligheden af sproglig formidling af deres erfaringer, som dog er så vigtige, at de alligevel må gøre forsøget.
Af og til kan læsningen virke befordrende, som aktivering af skjulte antenner for modtagelse af 'nådelys' eller til styrkelse af udholdenheden i perioder med åndeligt mørke.
Enkelte steder lyser op som glasklare kontemplative meditationsinstruktioner.
Bindet om kristelig mystik rummer udvalg af skrifter af de kendteste mystikere, f.eks. Augustsin, Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi, Caterina af Siena, Teresa de Jesus, Ignatius Loyola, mester Eckehart, Jakob Böhme og mange flere interessante skikkelser.
...
Aage Marcus giver en storartet orienterende indledning om emnet; den er meget velskrevet og bidrager til at styrke interessen for de kristne mystikere ... (fra bogens omslag)
_____________________________________
Siden refererer til: www.kristenmeditation.dk
Etiketter:
Erfarne_c,
Kirke-vant_c,
Leder_c,
Til_unge_c,
Udenfor_etiket